Kapitel · 22 almen folkeskoler · 3 specialskoler

Skoleoversigt

Andet kapitel fryser fordelingen i nutiden. Rangér alle 25 skoler på tildeling, klassekvotient og resultater - tabellen er fuldt sorterbar, og fokusvælgeren fremhæver én skole på tværs af graferne. Det gennemgående fund, som de følgende figurer viser hver for sig: tildelingen pr. elev følger klassekvotienten tæt, men hænger stort set ikke sammen med skolernes faglige resultater.

Datasnapshot 2024/25·Aktindsigten·skolegang.dk
Fagligt niveau
7,3 vs 7,2

Karaktergennemsnit i 9. klasse på niveau med landet - trivsel og undervisningseffekt følger ligeledes landstallene. Og det sker til en udgift pr. elev, der ligger ca. 13 % under landsgennemsnittet (DST, funktion 3.22.01).

Forskelle internt
1,5×

Bag gennemsnittet er der store forskelle skolerne imellem: tildelingen pr. elev adskiller bund og top med ca. 1,5×, og karaktererne spænder tilsvarende bredt.

Se rangering →
Finansiering
~13 % under

Det vægtede kommune-gennemsnit pr. almen-elev ligger ca. 13 % under landsgennemsnittet på ~70.000 kr. Byrådets mål fra 2017 om at nå landsplan er ikke indfriet.

Se skolerne →
Specialområdet
22 %

Specialundervisning + befordring lægger beslag på ca. 22 % af skolebudgettet og er den hastigst voksende post - op fra ~12 % i 2017 mod ~25 % i 2026 - og finansieres i stigende grad fra almenområdet.

Alt er åbent og kildebelagt - hvert tal kan spores til Silkeborg Kommune, Danmarks Statistik, UVM eller VIVE. Hent datasættene under Data.

Silkeborg i national kontekst

Det store billede først. Hvor ligger kommunens folkeskoler i forhold til landets ~2.235? Fire akser - finansiering, faglighed, undervisningseffekt og markedsandel - sætter rammen for skole-for-skole-tabellen nedenfor.
BENCHMARK

Resultater i bevægelse · 2011–2025

Hver skole som en boble: X = undervisningseffekt, Y = karakter (9. kl.) - begge 3-års glidende gennemsnit · størrelse = elevtal · farve = trivsel. Træk i året eller tryk afspil.
ROSLING · INTERAKTIV
UNDERVISNINGSEFFEKT × KARAKTER · PR. SKOLE 2011 → 2025
2025

Boble = skolestørrelse · farve = trivsel (rød laveste 1/3, gul middel, grøn højeste 1/3, grå = ingen trivselsdata) · stiplet = landssnit. Karakter: STIL 2010/11–2024/25. UE: CEPOS (2011–16) + UVM (2019–25), to metoder. Privat/fri (lilla, stiplet) ved målt karakter og gns. UE.

Alle folkeskolerne i Silkeborg - komplet overblik

Hver enkelt skole i én sorterbar tabel: 22 almen folkeskoler + 3 specialskoler med tildeling, klassekvotient, karakter og undervisningseffekt - hvert tal sat op mod det nationale niveau. Klik på en kolonneoverskrift for at sortere, og på et skolenavn for fuld profil. Nat. rang tildeling = hvor i landet skolens tildeling pr. elev ligger (bund 10 % = blandt de 10 % lavest tildelte folkeskoler i Danmark). Nat. rang faglighed = baseret på undervisningseffekt hvor tilgængeligt, ellers karaktergennemsnit.
2024/25 · NATIONAL CONTEXT

Tre fakta om folkeskolen - som er svære at se forbi

Tre tal, der går igen som en rød tråd gennem hele atlasset: en kommuneramme under landsplan, en intern fordeling styret af klassekvotienten frem for resultaterne, og et specialområde der vokser hurtigere end alt andet. Hver figur peger videre til den side, der uddyber.
FOLKESKOLERNE · UDVALGT

Sammenligningsplot

Et statisk øjebliksbillede (2024/25), hvor du selv vælger akserne - modsat Rosling-grafen øverst, der animerer over tid. Cirkelstørrelse = elevtal, fremhævet boble = fokusskolen. Sæt tildeling pr. elev op mod klassekvotient, og sammenhængen springer i øjnene; sæt den op mod undervisningseffekt, og den forsvinder.
XY · DYNAMISK

Skolen over tid · 2010–2025

Vælg en skole og følg dens karaktergennemsnit (9. kl., venstre akse) og trivsel (højre akse) gennem tiden, holdt op mod landstal. Rosling-grafen øverst viser alle skoler i bevægelse; her er én skoles bane.
PR. SKOLE · TIDSSERIE
Karakter (skole) Karakter (landstal) Trivsel (skole) Trivsel (landstal)

Karakter: STIL 9. kl. bundne prøver 2010/11–2024/25. Trivsel: generel trivsel 4.-9. kl. 2014/15–2024/25 (før 2018 fra CEPOS/UVM-baggrundsserien). Landstal: vægtet folkeskolegennemsnit hhv. national trivselsmåling.

Finansiering pr. elev

Hvor mange kroner hver folkeskole tildeles pr. elev fra bevilling 41/91, delt på basis-tildeling og mellemformer-pulje (Aktindsigten 2024). Sorteret efter samlet tildeling: bund og top adskilles af en faktor på ca. 1,5 - for samme kerneopgave.
2024 · AKTINDSIGT

Basis-tildeling er folkeskolens grundbevilling pr. elev - MAX-funktionen på elever × faktortal vs. klasser × klasse-faktortal, plus løft fra bunden for små skoler.
Mellemformer (LFSI: Lokale, Fleksible, Specialiserede Indsatser) er den særlige pulje til inklusion i almenskolen, indført 2020 og fordelt efter grundbeløb + elevtal + socioøkonomiske faktorer.
Spændet mellem laveste og højeste tildelte skole i Silkeborg er en faktor 1,65× (Sejs 53.210 kr/elev ↔ Gjessø 87.869 kr/elev). Det skyldes primært skolestørrelse: små skoler får mere pr. elev pga. løft-mekanismen.

Pris pr. elev × undervisningseffekt

Det centrale value-for-money-spørgsmål: køber de højere tildelte skoler bedre resultater? Her er karaktergennemsnittet korrigeret for elevernes baggrund (undervisningseffekt) holdt op mod tildelingen pr. elev. Punktskyen er stort set flad - mere tildeling pr. elev kan ikke aflæses i målbar merværdi.
VALUE FOR MONEY

Skoler i øverste venstre kvadrant leverer høj effekt pr. tildelt krone. Skoler i nederste højre er det modsatte. Specialskoler er udeladt af denne sammenligning.

Strukturel risiko · hvilke skoler er mest udsatte?

Hvilke skoler er strukturelt mest udsatte? Et samlet indeks der kombinerer lav national tildelings-rang, lav klassekvotient, faldende elev-prognose og lille skolestørrelse. Højere score = strukturelt mere udfordret. Læs det som relativ sårbarhed indenfor kommunen - ikke som forudsigelse af lukninger.
ALERT
METODE - KLIK FOR DETALJER
Risiko-score = vægtet sum af fire komponenter (0–100 hver):
  • Tildelings-rang nationalt (vægt 35 %) - Lav tildeling pr. elev → høj score. Skoler i bund 10 % nationalt får 90+ point.
  • Klassekvotient (vægt 25 %) - Lav klkv. = højere omkostning pr. elev og økonomisk pres. Break-even er 21,5; klkv. på 15 giver score 30, klkv. på 18 giver score 16.
  • Elev-prognose 2024 → 2030 (vægt 25 %) - Faldende elev-tal trækker bevilling og synliggør lukningsrisiko. -10 % giver score 50; -20 % giver score 100.
  • Skolestørrelse (vægt 15 %) - Skoler under 200 elever er mere sårbare for elev-fluktuationer. 100 elever giver score 50; 50 elever giver score 75.
Specialskoler indgår ikke (anden finansieringsmodel). Eriksborgskolen er udeladt (vækstskole, ikke meningsfuldt risiko-tal).

Anlægsbudget 2027–2036 · hvor bygges der ud

Kapacitetspresset ovenfor har en pris. Tabellen viser skoleområdets vedtagne anlægsprojekter 2027–2036 (674 mio. kr., budget 2026) sammenholdt med budgetforslaget for 2027 (808 mio. kr.) - en stigning på 134 mio. kr., fordi Økonomiudvalget samtidig har skåret den samlede kommunale anlægsramme for 2027. To skoler har fået konkrete anlægsbevillinger siden: Skægkærskolen (7,4 mio. kr., godkendt) og en uafklaret sag om Balleskolens skoledistrikt (Gubsø-området).
B2026 → B2027-FORSLAG
Projekt Eksisterende (B2026) Forslag (B2027) Status
Kilder: Bilag 2 (anlægsoversigt 2027-2036 fra budget 2026) og Bilag 3 (forslag til justeringer, budget 2027), begge fremlagt Skoleudvalget 8. april 2026. Beløb i mio. kr., 2027-2036 samlet. Skoleudvalget udskød færdigbehandling til 3. juni 2026, hvor et supplerende scenarie for Balleskolen/Gubsø-området fremlægges. Se den enkelte skoles side under Min skole for årsfordelte anlægsbevillinger og tidligere arealanalyse-skøn.

Budget vs. regnskab 2024 · bevilling 41 Skoler

Fra oprindeligt vedtaget budget til det endelige, bogførte regnskab - inkl. de tillægsbevillinger byrådet undervejs har godkendt. Afvigelsen mellem korrigeret budget og regnskab er det mest retvisende mål for budgetteringspræcision, fordi den renser for politisk besluttede ændringer i årets løb.
REGNSKAB 2024
Kilde: Regnskab-2024.pdf, Silkeborg Kommune. Drift og anlæg føres som separate bevillinger; anlægs-mindreforbruget afspejler typisk forsinkede byggeprojekter, ikke et sparet beløb.

Top 5 value-for-money

Hvilke skoler leverer mest for pengene? Score = vægtet gennemsnit af karakter (33 %), undervisningseffekt (17 %), social trivsel (17 %) og inverteret pris pr. elev (33 %). Modellen og de underliggende tal kan hentes som åbne datasæt under Data.
SCORE 0–100
# Skole Score Karakter UE Trivsel Pris (kr/elev)

Silkeborg vs nabokommuner - 17 års bevægelse

Zoom ud til kommuneniveau: hver kommune er en boble over 17 år. X = nettoudgift kr/elev (DST funktion 3.22.01), Y = karaktergennemsnit 9. klasse, boblestørrelse = befolkning. Silkeborg er fremhævet og ligger vedvarende i den lave ende af udgiften pr. elev. Tryk afspil for at se hele forløbet.
2010 – 2026
Skoleår
2024
Kilder: Danmarks Statistik REGK31 funktion 3.22.01 Folkeskoler (nettodrift / kommunalt elevtal almen folkeskole, 2007–2025), UVM uddannelsesstatistik (karaktergennemsnit 9. kl.). Karakter pr. kommune er skaleret fra 2023-snapshot via UVM-landstrenden - relative forskelle mellem kommuner er bevaret, men absolutte niveauer er antagelser. Horsens kunne ikke hentes pga. DST API rate-limit.

Modellens udvikling - nedslag

Fordelingen er ikke en naturlov - den følger af en model, der er ændret undervejs. Disse nedslag dokumenterer hvornår og hvorfor, fra indfasning af lønsumsstyring i 2011 til de seneste mellemforms-justeringer. Selve mekanikken udfoldes i kapitlet Modellen.
2011 – 2026
Den røde tråd: I nutiden er mønsteret entydigt - tildelingen pr. elev følger klassekvotienten, ikke skolernes resultater. De store, fyldte skoler ligger lavest pr. elev; de små, løst fyldte ligger højest. Hvorfor det sker, udfoldes i kapitlet Modellen. Først ser vi det parallelle skolesystem, eleverne kan vælge i stedet.
⚙

Forstå mekanikken: Modellen

Hvorfor fordeler kronerne sig sådan? MAX-funktionen, faktortal og break-even ved klassekvotient ~21,5 - plus simuleringer af alternativer. Selve regnemaskinen bag fordelingen ovenfor.

Åbn tildelingsmodellen →
→

Videre: Privat- og friskoler

Det andet system. Fem private/frie grundskoler, finansieret af statstilskud koblet til folkeskolens omkostning pr. elev - hvem vælger dem, og hvad koster de?

Det andet system →